Habitats del af partnerskabet Vand i Byer

Habitats er blevet en del af partnerskabet Vand I Byer og holdt oplæg ved stormødet den 24/11.

Vand I Byer er et partnerskab mellem fagfolk fra universiteter, kommuner og private virksomheder der arbejder med LAR (lokal afledning af regnvand).

Efter de voldsomme skybrud i sommers er der opstået en meget stor interesse omkring hvordan vi afleder regnvand uden om kloaknetværket, så vi undgår oversvømmelser i byerne. Det har naturligvis også skabt øget interessen for partnerskabet Vand I Byer.

Det særlige ved LAR løsninger er, at de ikke bare har potentiale for at gøre vores byer mere klimarobuste, men at de også rummer et potentiale for at øge biodiversiteten og skabe en oplevelsesrig bynatur for byens borgere og derfor er det et oplagt felt for Habitats at arbejde med.

Temaet for stormødet var hvordan grønne LAR løsninger kan være med til at øge biodiversiteten i byen. Habitats bidrog til dagens program med et oplæg der set i lyset af oversvømmelserne d. 2/7, havde en noget provokerende titel, nemlig "Hurra Det Regner".

Vores budskab var, at vi hvis LAR løsningerne skal være rigtigt gode, så skal de ikke bare løse et skybrudsproblem og forebygge negative oplevelse med regnvand, men derimod skabe merværdi for natur og mennesker. Den gode LAR løsning skal skabe synergi imellem LAR funktion, øget biodiversitet og oplevelser i bynaturen.

I Vand I Byer deltager de førende eksperter inden for LAR, både fra universiteter, kommuner og private virksomheder. Derfor var det en stor ære at blive inviteret som oplægsholder og vi er også meget glade for nu at være medlemmer af Vand I Byer.

Forrige
Forrige

Habitats bidrager til brøndbyernes vandlandskaber

Næste
Næste

Cradle nu og Ignite