Habitats underviser miljøstuderende fra hele verden

I dagene fra d. 5. til den 8. september var Rasmus i Lausanne Schweiz for at undervise på det femte World Student Environment Summit (WSES). Sådan et summit er en samling af studerende fra hele verden, som af deres universiteter udvælges til at deltage. Deltagerne er fordelt næsten lige fra de forskellige kontinenter, så stemningen er meget global og farvestrålende, med folk fra f.eks. Iran, Indonesien og Israel, såvel som fra Uganda, USA, Bolivia og Canada.

Rasmus stod undervejs for 2 workshops om biodiversitet, økosystem tjenester og borgerinddragelse. Det foregik både ved gennemgang af Habitats egne projekter, såvel som andres eksempler. Undervisningen foregik delvist ude i de skønne campus omgivelser omkring Lausanne Universitet.

”Det var virkelig en oplevelse at være blandt så mange og så forskellige folk, og spændende at udveksle masser af ideer, erfaringer og vilde visioner om hvordan vi hver i sær kan involvere os i arbejdet for miljøet og en rig natur” fortæller Rasmus.

Undervejs blev det også til et besøg i FN-bygningen i Geneve, og det viste sig, at der på udearealerne går får og græsser, samt at bygningen og det omkringliggende landskab har modtaget en pris for indsatsen for biodiversitet i bebyggede områder.

Du kan læse mere om WSES her http://2012.wsen.org/?q=home2012

På billedet kan man se hvordan undervisningen forløb udenfor, og hvor vildt og mangfoldigt græsset nogle steder er på campus.

Forrige
Forrige

Vild med vilje: Film

Næste
Næste

Slagkraftig miljøminister besøger vild med vilje