Landartsskulputerer for Vilvorde Kursuscenter

Vilvorde Kursuscenter har i foråret 2014 fået tre Landartskulpturer. Skulpturene er skabt af træer fra den historiske have der faldt i vinterstormene 2013.

Skulpturene er et led i at samtænke processer, drift og oplevelser i naturen i Vilvordes smukke historiske have. Tre udvalgte steder i haven iscenesættes overskydende organisk materiale som kunstværker, i stedet for at blive kørt væk som brænde og affald.

De tre skulpturer består af Birk, El og Pil, med en alder på omkring 140 år. Med skulpturerne bliver træernes liv i haven forlænget med et led mere. Nemlig nedbrydningsprocessen. Skulpturerne udgør på den måde en fortolkning af træet i en ny horisontal form, på vej fra stamme mod formuldning.

Skulpturerne bidrager til biodiversiteten og vores forståelse af naturens cyklus. Derudover inviterer de Vilvorde Kursuscenters gæster, til at gå på opdagelse i haven og opleve dens mange forunderlige fortællinger.
Over tid vil stammerne rådne, mosser og insekter vil indtage dem og forfaldets skønhed og frugtbarhed vil skabe næring til, at et nyt planteliv kan udfolde sig.

Se mere om Vilvorde Kursuscenter her:
http://www.vilvorde-kursuscenter.dk/index.php/dk/

Forrige
Forrige

Vild Med Vilje udstilles på Københavns Museum

Næste
Næste

Konkurrence om fremtidens gårdhaver vundet!