Grundfos bliver vært for det vilde

Grundfos inviterer naturen inden for og lader nu græsset gro på cirka en femtedel af de steder, hvor de tidligere har holdt græsset nede – det svarer til 25.000 kvadratmeter eller knap fire fodboldbaner, der med tiden vil udvikle sig fra græsplæne til artsrigt græsland.

Arealerne vil fremover kun blive slået en gang om året og det afslåede materiale vil blive opsamlet. Det betyder flere blomstrende urter til gavn for sommerfugle, svirrefluer og vilde bier.

Habitats har hjulpet Grundfos med at formulere projektet "Vært For Det Vilde" og vi har rådgivet Grundfos og ISS om hvordan den ekstensive drift kan gavne biodiversiteten.

Til projektet har vi leveret plancher der placeres i landskabet, foldere der uddeles til medarbejdere og borgere i Bjerringbro, og informationsmateriale til Grundfos intranet og interne TV kanal.

I Habitats glæder vi os meget over, at en stor dansk virksomhed nu går aktivt ind i at fremme biodiversiteten på deres udearealer.

Læs mere om Vært For Det Vilde på grundfos.dk

Forrige
Forrige

Konference om erstatningsnatur

Næste
Næste

Lergravens Vild med vilje