InfraNatur

Drift og anlæg af baneterræner har bidraget med en helt unik naturtype til det danske landskab. Projekt InfraNatur fremmer og formidle den særegne og artsrige natur på de bynære baneterræner og arbejder for at øge påskønnelsen af den, uden at begrænse den nuværende brug.

Kataloget her fortæller om resultaterne af i alt 18 analyser af udvalgte, danske, bynære baneterræner, hvor naturkvaliteten systematisk er blevet vurderet baseret på feltbesøg.

Formålet med basisanalyserne er at undersøge lokaliteternes eksisterende naturtilstand, deres naturpotentiale, hvilke plejetiltag der vil kunne øge naturkvaliteten af dem, samt om de kan fungere som ”donerarealer” til nye ruderater.

Basisanalyserne er beslutningsgrundlag for udvælgelsen af projektområder til ’Naturen i byen – Etape II’ også kendt som projektet InfraNatur, som Habitats var med i.